The reception of Plutarch's Lives in fifteenth-century Italy

Plutarchs biografier over berømte græske og romerske statsmænd hører til den europæiske kulturs kernetekster, der bl.a. har leveret stof til flere af Shakespeares tragedier. Som de fleste andre antikke græske forfattere havde Plutarch været ukendt i Vesteuropa i Middelalderen, men med Renæssancens genopdagelse af græsk sprog og kultur blev han pludselig en af periodens mest læste forfattere. Marianne Pade gennemgår de mange latinske oversættelser af Plutarchs biografier, der blev fremstillet i 1400-tallets Italien, i en periode hvor latin var det internationale, litterære og videnskabelige sprog. Det vises, hvordan Plutarch kom til at præge renæssancekulturen i Italien, og hvordan den overvældende interesse for hans biografier kan forklares ud fra den måde, antikken blev brugt ideologisk. Biografiernes virkningshistorie afspejler for en stor del politiske ideologier i de miljøer, hvor de blev oversat eller læst. Biografierne selv, og ofte også oversættelsesforordene, skulle fremmane aspekter af byens nationale myte eller også understøtte en bys eller en mæcens selviscenesættelse. Hvis en oversætter var politisk aktiv i den by, hvor han arbejdede, kunne disse ideologier være hans egne, og undertiden kunne han gennem sine oversættelser bidrage til at udforme dem. Efter tekstdelen findes i bind 2 udgaver af alle oversættelsesforord og en katalog over alle bevarede håndskrifter af oversættelserne. Marianne Pade, Professor ved Klassisk Filologi, Aarhus Universitet. Hendes primære forskning har været den klassiske tradition i Renæssancen, specielt receptionen af den antikke græske litteratur.