Etnografi pa museum : Visioner og udfordringer for etnografiske museer i Norden

Etnografiske museer i Europa er ikke, hvad de har vAeret. Deres gamle rolle som forvaltere og formidlere af koloniherrernes indsamlinger er for lAengst passe, og en ny identitet i en tid med andre medier for globale fortAellinger synes endnu ikke helt afklaret. Tendensen gar fra kolonimuseer til verdensmuseer, der bade stiller skarpt pa klodens kulturelle mangfoldighed og forsoger at tiltrAekke et storre publikum ved at spejle og diskutere nutidens sociale fAenomener.I byer som Paris, Goteborg og Aarhus satser man stort pa etnografien og bygger nye museer, mens gamle museer i Amsterdam og Helsinki trues af lukning. For visse politikere og okonomer undrer sig over, hvad vi overhovedet skal med etnografiske museer, nar de fleste almindelige mennesker kan rejse til savel Malawi som Mongoliet og via tv eller internet kan fordybe sig i andre fremmede kulturer.Det sporgsmal, dets mulige svar og konsekvenser for de etnografiske museers fremtid undersoger en rAekke antropologer, museumsinspektorer og etnografer i Etnografi pa museum. FAelles for de etnografiske museer er, at de ikke lAengere onsker at forvalte kolonitidens tankegange og magtstrukturer. Men via deres samlinger afdAekke nye forbindelser mellem de samfund, deres materiale stammer fra, og de steder, hvor genstandene udstilles. Pa den made kan museerne bruge fortiden til at skabe deres egen fremtid.